Om Supervision 

Har du selv eller din arbejdsrelaterede gruppe brug for at erfare nye muligheder og udvikling? Så er supervision ved mig måske det der skal til! Dét at dele det svære med andre kan ofte være nødvendigt og meget brugbart.

Supervision er velegnet til enkeltepersoner og/ eller grupper af mennesker, der indgår i et arbejdsfællesskab, f.eks. læger, men generelt personer og faggrupper, der arbejder med mennesker. Supervision fungerer som en slags øjenåbner/idébank og kan bruges både når du/I er kørt fast i et problem, eller hvis du/I har behov for at finde nye handlemuligheder.

Supervision er med til at skabe håb og optimisme, nedbryde barrierer og videregive værktøjer, som er anvendelige til at skabe udvikling, motivation, bedre egenomsorg og bedre relationer.

Supervision kan bestå i:

  • Rådgivning & Vejledning
  • Supervision for grupper i forhold til arbejdsrelaterede temaer
  • Rådgivning og vejledning i forhold til enkeltpersoner, når der er tale om en arbejdsrelateret problemstilling.

Ved supervision får du hjælp til at udnytte dit fulde potentiale, kende dine ressourcer, udvide din selvkompetence og bevæge dig i retningen af det, der er vigtigt.


Supervision ved Marianne

Kan foregå hos mig på Vedstedlund, online eller hos dig/jer.

Hos mig får du professionel og erfaren supervision. Jeg er primært uddannet og arbejder som supervisor for læger, herunder uddannelseslæger og speciallæger i almen medicin. Jeg kan anvende forskellige supervisionsmedtoder, herunder refleksiv metode, reflekterende teams, elementer af Balint metoden, vinduesmodellen, videosupervision af konsultationer/undervisning- alt efter hvad du eller din gruppe har behov for. Jeg holder mig løbende opdateret på supervision og metoder, herunder ved vedvarende undervisning i supervision samt egen deltagelse i supervision og supervisionsgrupper.

Jeg er optaget af at hjælpe dig til at forstå dine reaktionsmønstre bedre, lære dig bedre egenomsorg, udvikle din egen indre supervisor, træne dig i mødet med patienten/kollegaen eller en anden relation, belyse den professionelle og vigtige relationsskabelse for dig der hjælper andre.

Undervisning & Workshops

Jeg afholder løbende undervisning i supervision, konsultationsprocessen, læge-patient relationen mm. Der afholdes også løbende workshops/undervisning i PBSP-psykoterapi- se mere herom på www. PBSP.dk